75 års Jubilæumsudstilling

Frederikssund Kunstforening afholder jubilæumsudstilling

fra lørdag den 29. februar til søndag den 15. marts 2020

Fernisering 29.2. kl. 13 med bysbarnet billedhugger og politisk provokatør Jens Galschiøt og den unge kunstmaler Elias Bruus, der maler en kombination af fantasi og surrealisme. Galschiøts skulpturer vil bl.a. stå rundt i byen.

Borgmester John Schmidt Andersen åbner vores jubilæumsudstilling. Musikken leveres af Verdens mindste Bigband med Stefan Rasmussen, saxofon.

Jubilæums, 75 år, billedkunst, Frederikssund kunstforening, kunsthåndværk, kunstudstilling, Langes Magasin, papirkunst, skulptur
None

Klik her for at læse KUFs brochure om Frederikssund forening fra 1945 til 2020:

FREDERIKSSUND KUNSTFORENING 1945 – 2020 75 ÅRS JUBILÆUM

JENS GALSCHIØT

“Jens Galschiøt er født 1954 i Frederikssund, uddannet i 1978 som klejnsmed på Lindøværftet og selvlært sølvsmed og skulptør. Han bosætter sig i Odense i 1973, og i 1985 åbner han sit 2000 m2 store atelier, som udover bronzestøberi og værksted også indeholder galleri og skulpturpark.

Jens Galschiøt udtrykker sig for det meste i naturalistiske og organiske former og er under indflydelse af den spanske arkitekt Antoni Gaudí og jugendtidens halv-okkulte organiske stilarter. I mange af hans skulpturer arbejder han med tomrummet som en vigtig del af oplevelsen, og ved at tømme beklædnings-skulpturer for menneskeligt indhold udfordres tilskuernes fantasi til at udfylde tomrummet med billeder fra deres eget liv.

Jens Galschiøt kan betegnes som en af senmodernitetens største internationale danske kunstner (efter 1980), og hans kunstneriske produktion spænder vidt, fra smykker og små fine skulpturer til enorme politisk betonede skulpturer.

Han er nok en af de mest kendte og omtalte danske kunstnere i udlandet, hvor opmærksomheden om hans værker spænder fra Hong Kong til Brasilien, Mexico, Berlin, Spanien, USA m.fl. Galschiøt arbejder udover beklædningsskulpturer også med happenings, der på internationalt plan sætter fokus på verdens ubalance. Der kan bl.a. nævnes “Den indre Svinehund” fra 1993, hvor der blev stillet skulpturer op i 20 europæiske byer, for at minde os om, at humanismen er en tynd skal over naturen i os selv, og at der altid skal kæmpes for at bevare og udbygge humanismens resultater.

Elias Bruus

Elias Bruus er en autodidakt kunstner fra Fra Middelfart på Fyn. Han er 24 år gammel.

Det fascinerer mig at male, og jeg har aldrig kunnet forestille mig at lave andet! 

Jeg ser verden gennem mine malerier, der er baseret på ting, jeg har oplevet. På sansede indtryk. På ting, jeg møder på min vej, og tager med mig. 

Jeg er samtidig meget nysgerrig på folk, jeg møder, og jeg kan godt lide at spotte detaljer og skævheder.

De værker, jeg skaber, er en del af mig, og de er meget inspireret af fantasi, der mixes med ting, jeg oplever og sanser.

Når jeg kombinerer fantasi-elementer med konkrete oplevelser og iagttagelser, så er resultatet ofte en vis surrealisme i mine oliemalerier. 

Samtidig må mine ting gerne stikke lidt og have en vis samfundskritik i sig. Humor er også vigtig for mig i mine oliemalerier.

Det fascinerer mig at male, og jeg har aldrig kunnet forestille mig at lave andet!  

Se mere ved at trykke her: http://www.kultunaut.dk/perl/arrmore/type-nynaut?ArrNr=13598706