EN VETERANS
ERINDRINGER
Leif Bjørner, Frederikssund, om kunstforeningens første år.
(Fra Kunstforeningens 50 års jubilæumsskrift.)
"Onsdag den 31. januar 1945
holdtes hos Arkitekt Sv. Drews Schrøder, Jernbanegade 19, et
Møde, hvor man drøftede Muligheden for Stiftelse af en
Kunstforening i Frederikssund og Omegn, hvilket der i nogen
Opsatser i "Isefjords-Posten" har været slået til Lyd for".
Sådan begynder Frederikssund
Kunstforenings protokol. Det er redaktøren for de konservatives
talerør i Frederikssund "Isefjords-Posten", Johs. E. Hagelsten,
der fører pennen. Han er ubeskeden nok til indledningsvis at
sikre, at eftertiden ikke skal glemme, at hans avis havde en
finger med i spillet, Da Frederikssund og Omegns Kunstforening
så dagens lys.
Foruden redaktør Hagelsten og
arkitekt Schrøder deltog manufakturhandler Knud Møller,
billedhugger Emanuel Nielsen og maleren Ernst Syberg i mødet den
31. januar De fem herrer besluttede at "udfærdige en
Henvendelse, som det vedtoges at udsende dels til direkte
Interesserede og dels til Repræsentanter for forskellige Fag og
Brancher, i alt 50".
Henvendelsen inviterede til et
orienterende møde på Hotel Frederikssund. Mødet blev holdt den
efterfølgende onsdag den 7. februar og det blev besluttet, at
der skulle holdes stiftende generalforsamling på Hotel
Frederikssund den 23. februar.
Jeg husker ikke, om
initiativtagerne til kunstforeningens oprettelse, regnede mig
blandt de særligt interesserede, men jeg deltog i den stiftende
generalforsamling. Her blev jeg bragt i forslag, da der skulle
vælges medlemmer til foreningens første bestyrelse, men måtte,
ligesom kunstmaleren Hjalte Skovgaard, tage til takke med valget
som suppleant.
I protokollen kan jeg se, at
redaktør Hagelsten ikke fandt anledning til at notere mit
stemmetal.
Han mente nok ikke det var
nødvendigt. Som søn af en erklæret kommunist, havde jeg sikkert
"en rem af huden", og i borgerlige kredse var det ikke godt,
slet ikke nu, hvor krigen var ved at være slut.
Frederikssund Kunstforening
startede sin udstillingsvirksomhed samme forår. I påsken 1945
blev der på Frederikssund Private Realskole holdt en udstilling
af "Kunst i privateje i Frederikssund og Omegns", og om
efteråret, i skolens efterårsferie, var det de lokale kunstnere,
der blev inviteret til at udstille.
Mit første møde med en kunstner
havde jeg i begyndelsen af 1930´erne, da jeg stod model for
billedhuggeren John Galster på Charlottenborg. Tro det eller lad
være. Dengang var jeg sportsmand, bl.a. marathonløber. Min krop
var så atletisk, at Galster betalte mig for at stå model til
figuren Helge i dobbeltskulpturen af kongesønnerne Roar og
Helge, der siden blev opstillet på Stændertorvet i Roskilde.
Mit første venskab med en
kunstner fik jeg i 1936 med Carl-Henning Pedersen. Vi var begge
elever på Borup Højskole. Sammen udgav vi vores eget
kulturpolitiske blad "Ilden", hvor jeg bl.a. skrev; "Hvorfor
interessere sig så meget for flæskepriser, når kulturen ikke
tages under overvejelse".
Da jeg en halv snes år senere,
som skibstømrer på skibsværftet i Frederikssund, mødte op til
den stiftende generalforsamling i Kunstforeningen, var det på
ingen måde for at infiltrere byens borgerskab, men for at være
med til at give borgerne i Frederikssund mulighed for at stifte
bekendtskab med billedkunsten og at give unge billedkunstnere
mulighed for at vise deres arbejder i Frederikssund.
Alle var ikke lige glade for
det progressive og banebrydende. Jeg husker en udstilling på
Falkenborgskolen, hvor jeg havde formået min ungdomsven
Carl-Henning Pedersen til at deltage. Hans billeder vakte godt
nok opmærksomhed, men da udstillingen var slut, havde
Carl-Henning intet solgt. For at give frederikssund-borgerne en
chance til at besinde sig, aftalte jeg med tobakshandler Kjær
Madsen, der også handlede med kunst i sin forretning
"Tobakshuset" i en nu nedrevet bygning i Østergade, til at
udstille et par af Carl-Hennings billeder. Det kom der heller
ingen handel ud af. Ingen frederikssund-borgere benyttede sig af
lejligheden til at erhverve dansk verdenskunst ved
Frederikssunds Kunstforenings mellemkomst..
I dag kan jeg se tilbage på 50
års medlemsskab af Frederikssund Kunstforening. Jeg har været
medlem af bestyrelsen og i årene op til foreningens 25 års
jubilæum og i selve jubilæumsåret var jeg foreningens formand.
Selv om jeg aldrig selv har
forsøgt mig som tegner eller maler, har jeg altid befundet mig
godt sammen med kunstnere. Jeg har haft den glæde at kende mange
af dem, der berømmes i dag, og brugte også mine personlige
kontakter til disse kunstnere, for at få dem til Frederikssund
og præsentere deres kunst på udstillinger arrangeret af
Frederikssund Kunstforening.
Det er jeg godt tilfreds med,
for billedkunst er kultur, og jeg synes stadig, at det er
vigtigere at beskæftige sig med kultur end med flæskepriser!
|