Velkommen til fernisering
Lørdag den 3.juni 2023 kl. 13 ferniserer Frederikssund Kunstforening en udstilling med maleren Poul Esting, der udstiller sine malerier i en opfølgning af temaet” And so what ? I - V” I 2019 er han nået til at kommentere sin verden med temaet ” And so what VI ?”
Poul Esting er en ener i dansk kunst, han er spontan i sit udtryk og undgår tilstræbt æstetik, for han er tilhænger af den ekstreme individualisme. Han blæser på enhver regel og blander teknikker og stil i sine surrealistiske lærreder i en kaotisk og ofte romantisk drømmeverden, hvor sekvenser fra en menneskelig udfoldelse gennemspilles og svært tilgængelige bevægelsesmønstre, associationsskabende figurer, tegn og bogstaver træder frem på billedfladen og menneskelige udtryk derved” fastfryses.”
Tom Jørgensen har skrevet i en anmeldelse af Poul Estings billeder, at” når arkæologer om 500 år finder et af kunstnerens malerier gemt i resterne af en støvet kælder, vil de udover den rent æstetiske nydelse kunne konstatere, at det kan bruges som et tidsdokument over hele den vestlige kulturhistorie” – illustrerede middelalderhåndskrifter, helleristninger fra bronzealderen, latinske indskrifter og parafraser over kunsthistoriske elementer, men i sine” And so what ?” I – VI finder vi
hans ”kommentarer” til nutidens levede liv.
Poul Esting arbejder med musikken som inspirerende baggrund. Han er en stor kender af jazz –og man kan sidestille hans spontane malestil med netop den type musik. Lars Gramby (direktør for Brandts Klædefabrik) siger om hans billedverden, at hvis man nynner med på musikken, når man betragter hans lærreder med deres fabulerende indhold, så ”charmeres man” og må ”samstemmende med et af Estings bedste billeder udbryde :