Gitte Christensen, keramik og Vibe Krogsgaard, maleri

Frederikssund kunstforening udstilling 2022

Fernisering

lørdag d.3 september kl.13-16 i Langes Magasin

Musik til fernisering: Niels Elberling, Jørgen Lykkegaard og Carsten Kristensen.

Keramiker Gitte Christensen

Frederikssund kunstforening udstilling 2022

Håndlavet Keramik….Mine ting er Unika. Jeg har eget værksted herhjemme, hvor alle ting bliver lavet, behandlet og brændt i keramikovnen af mig.
Min inspiration er naturen omkring mig. Jeg bruger min fantasi og elsker at eksperimentere og prøve mig frem, jeg er ikke bange for at prøve noget nyt!

Jeg bruger min fantasi og elsker at eksperimentere og prøve mig frem, jeg er ikke bange for at prøve noget nyt! Når jeg får en ide, går jeg i gang med at finde ud af hvilke materiale, der skal bruges, tingene formes, hvorefter det skal tørre i nogle dage, nogle gange op til en uge inden, det kan brændes 1. gang (denne brænding tager ca 48 timer, brænding og afkøling inden tingene kan komme ud til videre behandling). Derefter gennemses og slibes tingene om nødvendig, så vælger jeg farver til de forskellige ting, og tingene bliver glaseret og skal så brændes 2. gang (som ligeledes tager ca 48 timer, inden det er afkølet og jeg kan se resultatet)…det er altid MEGET spændende, også for mig at se resultatet, da glasurer kan reagere lidt forskelligt fra gang til gang…. Så det tager tid inden tingene er klar.

Tingene skal have en lækker form, et flot spil og være helt sin egen, jeg går ikke efter at lave en kopi af noget! F.eks. må Kopper/krus gerne være forskellige, både i form og størrelse, for vi er også forskellige og hvordan beskriver man YNDLINGS koppen?….. Den vil aldring være den samme for os alle sammen.

Frederikssund kunstforening udstilling 2022


Jeg laver både kunst (figurer (dyr og små ”mænd”, relieffer bla. på drivtømmer og kakler til at hænge på væggen, ting til haven, som kunne være ”evigheds” blomster) og brugskunst (kopper, krus, skåle, vaser og MEGET andet! Jeg er åben for at prøve nye ting af…..

Jeg er meget kreativ, jeg elsker at finde på, prøve af og skabe nyt og jeg er god til det! Jeg har været på kursus i Keramik og har lært at lave mange forskellige typer ting i keramik på Kulturmaskinen i Odense, hvor jeg også er blevet dus med glasering, brændinger mm…. ellers kaster jeg mig bare ud i det og prøver mig frem, for at finde det der lige er MIG.

Kunstner Vibe Krogsgaard

Jeg ønsker med min kunst at skabe glæde og forundring.

Frederikssund kunstforening udstilling 2022, Vibe Krogsgaard

Atelier/Galleri Hanegal i Lystrup er mit værksted og daglige udstillingssted. Det er her jeg udfordrer mig selv og slipper fantasien løs. Jeg arbejder mest med maleriet, men laver også mindre skulpturer . . mest fordi jeg ikke kan lade være.
Mit kunstneriske univers er beboet af sære fugle, hunde og fabeldyr ofte med et stærkt grafisk udtryk tilsat en god portion humor.

Hist hvor vejen slår en bugt – ligger Galleri Hanegal så smukt

Ja, her ude på landet i skønne lille Lystrup, hvor der er højt til loftet og fuglesang i haven.

Da min mand og jeg så dette hus for snart 17 år, siden var vi helt solgt. Her så vi muligheden for at lave et atelier/galleri. Siden da har jeg arbejdet professionelt med kunsten. Navnet Hanegal er inspireret af alle naboernes høns og haner.

Atelier/Galleri Hanegal er mit værksted og daglige udstillingssted. Det er her jeg udfordrer mig selv og slipper fantasien løs. Jeg arbejder mest med maleriet, men laver også mindre skulpturer . . .mest fordi jeg ikke kan lade være.  Det er også her, jeg udstiller de værker, som ikke lige er på farten.

Frederikssund kunstforening udstilling 2022

Love

Glæde, humor, krudt og energi . . det smitter!!

Mit kunstneriske univers er beboet af sære fugle, hunde og fabeldyr ofte med et stærkt grafisk udtryk tilsat en god portion humor.

Det er ikke kun her i Atelier/Galleri Hanegal, jeg udstiller mine værker. Jeg har udstillet i et hav af kunstforeninger rundt om i landet.  Man siger at kunst på væggene i høj grad påvirker vores mentale sundhed. Jeg oplever da også at folk giver udtryk for at man bliver i godt humør af mine billeder – og det er jo dejligt.

Jeg deltager på diverse kunstmesser, når ikke corona sætter stopper for den slags. Primært er det for at sælge og skabe kontakter, men det giver mig også meget at snakke med alle de besøgende og høre deres kommentarer til det jeg laver. I 2017 modtog jeg prisen som årets bedste kunstner på nordens største kunstmesse Art Nordic i København og Monica Ritterband skrev en helsides artikel om mig og min kunst  i Kunstavisen.

Jeg har været tilknyttet flere gallerier i Danmark. De sidste 2 år har jeg været tilknyttet Museum/Galleri Grenen i Skagen og de sidste 5 år i det svenske Galleri Blue Light. Senest i Galleri Liisberg i på Hundested Havn hvor jeg udstillede 4 uger sidste sommer.

Jeg har i mange år været medlem af Kunstrunden Nordsjælland og dermed holdt åbne atelierdøre en weekend i september. Det holder jeg en pause fra lige nu, da tidspunktet for åbne døre ikke lige passer ind i min kalender i år. Men i  virkeligheden har jeg jo åbne døre altid.

Atelier/Galleri Hanegal
v/ Vibe Krogsgaard