25.februar.-13.marts.2022
Glaskunst af MOMA-glas og Fotokunst af Josephine Ernst
Fernisering
fredag d.25.februar 2022
kl.16-19


Glaskunstner Marianne Z. Ankarfeldt
1974 Uddannet pædagog i 1974 fra Montesori Seminariet.
2000-2005 Efteruddannet i glaskunst på Danmarks Pædagogiske Universitet i sløjd-afdelingen.
2012, 2014, 2015 Videreuddannet på Engelsholm Højskole hos Marie Repten.
Har som pædagog/lærer undervist i kreative fag i 30 år .
MOMA-glas
Mit virke som glasmager – sådan vil jeg helst betegne mig – startede på Sløjdlærerskolen i Kbh. hvor jeg skulle uddanne mig til Sløjdlærer.
Jeg så , at der var et ”enkelt fag”, der hed GLAS – ”det må jeg prøve”, tænkte jeg, selvom vi ikke kunne bruge det på skolen.
Efter en uges undervisning var jeg helt solgt – det var virkelig en stormende forelskelse.
Så købte jeg sammen med en ven Mogens en stor glasovn. Mogens er udlært keramikker, og havde arbejdet med fusing af glas. Vi købte lidt glas hjem, fik glas forærende –legede, eksperimenterede med glasset -fusede og slumpede – så det var en fryd.
Sådan startede MOMAglas – med MOgens og MArianne.
Mogens er desværre død i 2017.
Men jeg har fortsat alene og leger stadig – køber smukt glas hjem fra USA, som er konvertibelt med hinanden. Jeg leger/arbejder med store flader, små flader og ganske små flader til eks, smykker.
Inspirationen kommer fra dagligdagen med huse, naboens høns, markens fasaner, træer, blomster og buske.
Jeg er glad for farver og nyder at lægge farvet glas op, blande transparent og opal glas og se hvordan det virker. Så længe glasset ikke er fuset sammen kan jeg jo lave det om.
Jeg samler drivtømmer på Rørvigs strande og sætter glas på, ofte bliver det små Hobbitbyer med glas og metal.
En herlig opgave er at kreere stænkplader til at sætte bag komfuret eller vasken. Samtale med kunden om hvad motivet skal være, snakke farver, der vil passe til deres hjem, størrelse og ophæng.
Så skal der skæres, klippes og saves – lægges op – tages foto som skal sendes til kunden, rette til, tage af, tilføje mere glas, lave om og når kunden er tilfreds så skal der fuses = smeltes sammen.
Genbrugs glas er også sjovt at lege med. Flasker, syltetøjsglas, gamle ruder kan omformes til fade og skåle. Dette sker ved hjælp af en gammel keramikovn og en indvarmings ovn der skal op på ca. 1100* når glasset skal manipuleres.






Forrige
Næste
Fotokunstner Josephine Ernst
1978 Uddannet som scenograf fra Skolen for Brugskunst
Medlem af:
Billedkunstnernes Forbund. – BkF
Kvindelige Kunsneres Samfund – KKS
Danske Scenografer – DS
Artmoney
Josephine Ernst
Josephine Ernst er en fotografi-baseret visuel kunstner. I hendes iscenesatte virkelighed fortælles nye tavse historier, hvor glimt fra hendes mange rejser i Europa og Marokko på underspillet vis kommenterer udviklingen omkring os. Uden at det bliver til løftede pegefingre rejses der spørgsmål til livets gang i verden omkring os i krydsfeltet mellem billedernes lag.
Med Josephines egne ord
Som scenograf gennem årtier har jeg valgt nu i stedet at lave mine egne rum med udtryk for følelser og tanker i forbindelse med både historiske og nutidige dilemmaer.
Vi bærer alle på et billedsprog, der dannes ud fra den kollektive forståelse og erindring af verden og livet, hvor pendulet svinger mellem tilblivelse, væren og død. Det fortidige bliver rekonstrueret og bærer spor ind i nutiden og kan eventuelt pege ind i fremtiden. Mine billeder indeholder to sider. Det er både et billede af noget og et billede på noget. Kunsten illuderer et glimt af virkeligheden og illustrerer, hvad øjet ser, og sjælen føler.
Mine billeder viser en iscenesat virkelighed. Realismen ophæves ved at sammenlægge to forskellige verdner og der skabes en ny fortælling, samtidig med at der stadig bevares en spænding mellem lys og skygge. Mange af mine motiver gentager sig for hele tiden at blive sat ind i nye sammensætninger – ligesom den samme frase tit bliver gentaget i de forskellige instrumentgrupper inden for den klassiske musik.
Flere af mine motiver er bygget op af betragtninger over vores europæiske kultur og de genstande, som den menneskeskabte forbrugerkultur efterlader. Tidens tand spiller en stor rolle i mange af mine billeder, for det fascinerer og samtidig skræmmer.
Vi er tit bange for, hvad fremtiden bringer, så derfor er det vigtigt at bevare et håb og et lys i mørket.
Ligeledes er kampen mellem det gode og det onde, som har markeret sig op gennem vores fælles historie, altid spændende at belyse.
Efter mine adskillige ophold i Berlin gennem de sidste 10 år er det kontrasterne, som her har fænget mig. Byen med de mange modsætninger, som man som almindelig turist ikke lige får øje på med for eksempel de smukke slotte og de grumme fængsler eller magtens monumenter og de efterladte institutioner.
Billederne bliver trykt dels på lærred og dels på museumspapir monteret i museumsglas og ramme.




Forrige
Næste
Klik her for at se Josephines Ernst billeder
Klik her for at se Moma-glas.dk